To søstre, én kærlighed til Albanien
Vi laver de rejser, vi selv ville med på — små hold, skønne mennesker og tid til at være til stede.
- sådan begyndte det
Vi har selv designet hver eneste dag
Vi er to søstre med en stor kærlighed til Albanien. Efter en uforglemmelig første tur inviterer vi nu andre med på et eventyr, vi har skruet sammen fra bunden — til livsnydere og nysgerrige sjæle.
Vi tror på, at man kan rejse alene uden at være ensom. Derfor er holdene små, stemningen varm, og der er altid nogle at dele oplevelserne med.

Mød søstrene bag Lykkerejser

Helle Brandt
Min kærlighed til Albanien begyndte i 1995 med Nina Rasmussens bog “Som en albansk jomfru”. I 2012 rejste jeg dertil første gang med familien – kort efter købte vi en lejlighed i Sarandë, og jeg er kommet der lige siden.
Jeg har rejst i Asien hele mit voksenliv og elsker steder med plads til spontanitet og overraskelser, hvor ikke alt er finpudset. Da jeg opdagede Albanien, kunne jeg mærke, at det var Asien i et europæisk land – noget en pakistansk studerende bekræftede med ordene: “det her land skulle have ligget i Asien”.
Jeg har fulgt udviklingen fra ukendt rejsemål til nu, hvor det boomer – og jeg vil nå at dele det Albanien, jeg holder allermest af, før masseturismen tager over. Undervejs har landet givet mig venskaber og kontakter, som er med til at give jer, der vælger Lykkerejser, de bedst mulige oplevelser.
Til daglig er jeg socialrådgiver – det har jeg været i 40 år, og nu skruer jeg ned for arbejdet og op for endnu flere skønne timer i Albanien.

Pernille Lykke Brandt
Helle inviterede min familie og mig med til Albanien i 2013, og jeg blev straks betaget af landet, kulturen og den gæstfrihed, vi mødte overalt.
Siden har jeg besøgt Albanien mange gange – med familie, veninder og også alene, når jeg har haft brug for en uge med afslapning og en god bog.
Når jeg rejser, elsker jeg at være til stede og opleve det, der opstår undervejs. Jeg nyder stemningen, mødet med de lokale og de små, uforudsete øjeblikke, som ofte bliver til de bedste minder – hvad enten det er en særlig anbefaling på en lokal restaurant, et smil fra en ældre dame eller en betagende udsigt, der pludselig åbner sig.
Da Helle spurgte, om jeg ville være med til at dele vores fælles fascination af Albanien, var mit svar hurtigt: “JA!” Efter vores første fælles tur var jeg helt klar på mere.
Jeg glæder mig til at dele nogle af de steder, erfaringer og oplevelser, som har gjort Albanien til noget helt særligt for mig.
Det, gør Lykkerejser anderledes
Små hold
Maks 15 på et hold. Vi lærer alle at kende, og ingen forsvinder i mængden.
Rejs alene, ikke ensomt
De fleste af os rejser solo. Du får dit eget værelse, men deler oplevelserne i fællesskab.
Nærvær frem for at nå mest
Vi stopper, når vi har lyst. Det handler om at være til stede — ikke om at krydse seværdigheder af.
Lokalt og ægte
Privat bus, lokale guider, madlavning i private hjem — et Albanien, de fleste turister ikke oplever.
500 +
I REJSEGRUPPEN
15
PLADSER PR. HOLD
4
TURE I 2027
Vores første hold kom hjem fulde af glæde, nye venskaber og historier.
Vil du med på det næste eventyr?
Vi tager til Albanien igen i maj/juni 2027 — på to hold, Lykke MIX og Lykke Q.